Det hele startede egentlig som et sjovt eksperiment og udviklede sig efterhånden til et meget ambitiøst projekt. 2.000 liter udsøgt Quinta do Pégo rødvin, der egentlig var tiltænkt henlæggelse på franske egetræsfade, måtte vinke farvel til dvalen og roen. I stedet blev vinen destilleret ikke bare 4 gange, som ellers er typisk for premium vodka, men hele 6 gange, og efterfølgende filtreret til perfektion for at opnå det ønskede resultat.
Der er kun produceret 570 flasker (70 cl) Pégo Vodka – et meget begrænset antal.
Pégo Vodka er en enestående vodka med en helt unik karakter og meget subtile duftsnuancer, der minder om røde bær, limeskal og fennikelfrø. I munden er den forførende med sin velouragtige tekstur og fine noter af marcipan, eftersmagen er lang, yderst skøn og efterlader hele smagsoplevelsen med et stærkt indtryk af behovet for at skabe en ny kategori for ultra-premium vodka. Ægte håndværk – langt fra masseproducerede vodkaer.
Quinta do Pégo er en danskejet vingård beliggende på vejen fra Régua til Pinhão - ca. 3 km før Pinhão på højre side - i Dourodalen i Portugal. Vingården ligger 138 meter over Douro-flodens vandoverflade, hvor vinmarkerne er beliggende op til 350 meter over Douro-flodens vandoverflade. Det er uden tvivl én af de smukkest beliggende Quinta'er i Douro-dalen.