Hvid portvin er en forholdvis ny spiller på markedet, men der dukker flere og flere særlige hvide portvine frem på markedet, og efterhånden med en yderst høj kvalitet. Derfor er hvid portvin blevet mere og mere populær blandt forbrugere.
Hvid portvin bliver produceret på samme måde som med Tawny, altså fadlageret, dog bliver hvid portvin udelukkende produceret med grønne druer. Fadlagringen og iltningen gør, at farven ikke er hvid, som vi kender den fra hvidvin. Dog er den mere gylden, men bliver mere lys med alderen.
Blendenes kvalitet og alderskategorisering for hvid portvin, er identisk med Tawny på røde druer. Derfor finder man typer som Fine White, White Reserve, !0 års White, 20 års White, 30 års White, 40 års White, Very Old, Colheitas.
Smagnuancerne i hvid port er dog anderledes end de portvine som er produceret med røde druer. Ofte er hvid portvine mere friske og har en mere frugtig smag. Hvid portvine med alder har toner af nødder og tørrede frugter.
Hvid portvin anbefales at nydes med en temperatur på 12-14 grader.