
Overordnet set findes der grundlæggende to typer portvine, Ruby port og Tawny port.
Vintage port hører under Ruby port, hvor det typisk er Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinta Amarela og Sausao som benyttes til produktion af vintage port.
Desuden er det portvinsinstitutet der deklarerer Vintage port, og portvinene produceres kun i de bedste årgange. Portvinen lagres i 2 til 2,5 år på egetræsfade, inden vinen tappes på flaske.
Vintage port bliver typisk bedre med tiden, og har derfor godt at lægge i mange år, inden den skal drikkes og nydes. Når vinen er frisktappet er farven meget mørk, faktisk helt over i violet farvem. Med tiden bliver farven dog mere rød, og når Vintage port er meget gammel, vil farven blive lysere og lysere.
Det anbefales, at du nyder din vintage port i store glas, gerne ved ca. 12-14 grader.