Denne Rosé Champagne er lavet på 62% Pinot Noir og 38% Chardonnay.
Dosagen er på 8 g/l.
Louis Roederer er et af de huse der laver deres Rosé Champagner med skind kontakt.
21% af druerne er vinificeret i egetræsfade og kun 4% af mosten er malolaktisk fermenteret.
Gennem en årrække har man hos Louis Roederer udviklet en ”infusion” teknik hvor en lille smule most fra Chardonnay druerne tilsættes de Pinot Noir druer der ligger med i mosten, for at give farve. Dette gør man for at Pinot Noir druernes frugt og modne karakter bevares samtidig med at man beholder deres exceptionel friskhed, samt opnå en endnu mere harmonisk Champagne.
Rosé 2016 har en flot lakserosa nuance med et rødt spil.
Boblerne er fine, levende og elegante og giver nyderen lyst til ”at tage et glas mere”.
Champagnen har en sommerlig buket af dufte, der viser enestående intensitet og friskhed med aromaer af moden, saftig stenfrugt suppleret med friske røde bær og citrusnoter af blodappelsin.
Hvis man har tålmodighed, udvikler bouqueten sig med flere noter af syltede bær og rød abrikos.
Smagen er blød, intens og koncentreret i starten. Derefter kommer der klassiske Louis Roederer noter af kalk og salt der giver friskhed og struktur og en delikat mundfornemmelse.
Der er nuancer af saftige modne frugter som nektarin og fersken, i samspil med citrus der er med til at give Champagnen en frisk, pikant karakter, der understøttes af et subtilt strejf af tannin.
Finalen er også lidt salt med diskrete tanniner og en dejlig frisk bitterhed, der komplementerer vinens tørre kridtagtige og tilsyneladende uendelige finish.
2016 var præget af markante udsving i vejret.
Foråret var køligt, vådt og det blev ved med at være indtil juni måned. Dette gjorde at man fik en sen blomstring.
Sommeren var meget varm og tør, med hedebølge i slutningen af august, hvilket gjorde at man først startede høsten den 15. september.
Høsten var præget af tørt og solrigt vejr, hvilket var yderst gavnlig for den endelige modning af druerne.
Mange steder trivedes Pinot Noir druerne under disse tørre, solrige forhold og varmen gav dem en intens frugtagtig karakter og silkeblød tekstur.
Chardonnay druerne udviklede mange steder fremragende karakter selvom at der var færre mængder.
De steder hvor man ventede lidt med at høste Chardonnay har druerne givet flotte noter af kalk, flint og med et snert af salt til de færdige Champagner.