Dow´s Portvin

Firmaet blev med få midler grundlagt i Porto i 1798 af Bruno E. F. da Silva. Ret hurtigt fik han gang i eksporten til England og flyttede derover for at stå for den afsluttende aftapning og salg af vinene. I den periode mødte Bruno hans livs kærlighed, blev gift og returnerede derfor ikke til Porto igen, men styrede begivenhederne fra England.

Da Silvas barnebarn som havde overtaget firmaet efter sin far og nu var på plads i Portugal tog sig en firmapartner i 1862, William Cosens, og derfor hedder firmaet i dag Silva & Cosens. Mærket Dow's stammer i øvrigt fra et opkøb af en konkurrent i 1877 hvor de købte Dow's & Co. og fortsatte med at bruge dette navn som handelsmærke idet det havde et bedre image.
I starten af 1900-tallet skete en række familiære forviklinger som forårsagede at firmaet blev inddraget i Symington-dynastiet og senere hen blev dette fyldbyrdet således at Dow's i dag er fuldgyldigt medlem af Symington gruppen som jo også inkluderer Warre's, Graham's, Vesuvio m.fl.

Dow's primære quinta er den velbeliggende Quinta do Bomfim. Blev tilkøbt efter vinlusens hærgen i europa i slutningen af 1800-tallet. Quintaen er først virkelig kommet til sin ret efter nytilplantninger og etableringer af vinificeringscenter op gennem de sidste 50 år. At Symington gruppen så har lavet et yderligere vinificeringscenter i nærheden har så gjort at de har fået yderligere fokus på selve drueproduktionen på stedet.

preload spinner

Design byAP WebSyd Erhverv