2019-årgang er lavet på Touriga Nacional-, Tinta Barraoca, Tinta Cao, Touriga Francesa- og Tinta Roriz-druer og er fremragende at drikke med det samme (ingen grund til at dekantere) sammen med salte oste eller kager.
Taylor hører til i portvinens top-tre. Husets portvine kendetegnes ved en klassisk, elegant, tør stil der forenes med en intens kraftighed.
Taylors var dem der "opfandt" LBV i sin tid og er da også en af de producenter, der mestrer denne portvinstype til perfektion.
Lige som Vintage Port er LBV fra et enkelt høstår, men i modsætning til Vintage Port er LBV lagret på fade og er drikkeklar, når den kommer på markedet. Vinen er kraftig og med ren, mørk frugt, der på det nærmeste vælder op af glasset. I eftersmagen er der koncentreret frugt, der strejfes let af mørke krydderier.