Produktionen af portvine hos Dalva tog i starten af 1970erne en kovending. Hidtil havde man opkøbt færdig ulagret vin, som man lagrede, blandede og markedsførte fortrinsvis til det brasilianske marked. I starten af 1970erne begyndte man at dyrke egne druer, byggede vineri direkte på Quintaen og satsede i det hele taget benhårdt på at hæve kvaliteten gennem større kontrol over alle aspekter af produktionsprocessen. Dette gav i særdeleshed pote allerede i 1978, hvor huset producerede sin første "hjemmelavede" vintage port.
Colheita Port er det samme som tawny med årgangsbetegnelse. Vinen fadlagrer fra høståret og tappes først på flaske umiddelbart inden den sendes på markedet. Dalva Colheita 1990 har derfor næsten 20 års fadlagring på bagen. De mange år på fad har afrundet vinen, der nu fremstår i perfekt balance mellem kraftfuldhed og elegance. Smagen byder på nuancer af mørk tørret frugt, blommer og hasselnødder. Samtidig er den ikke ældre end at sødmen er holdt flot i skak af et godt "bid".
Flasket i 2021.