Årgangs tawny fra starten af 90´erne. Over 20 års langsom udvikling på træfade har skabt en fuldstændig harmonisk og virkelig finessepræget portvin. De mange år på fad har afrundet vinen, der nu fremstår i perfekt balance mellem kraftfuldhed og elegance. Smagsnuancerne står nærmest i kø for at vælte ud af glasset. Mørke bær og urter i skarp konkurrence med orangeskal, sød tobak og ristede nødder. En fornem balance mellem ungdommelig saftighed og alderens kompleksitet.
Fadlagret port, der er sublimt afrundet og dog stadig har rigeligt med karakter og vitalitet til at klare selv tungere desserter eller kraftige oste.
Tappet i 2020.