I dag er den ældste i samlingen fra årgang 1934. I 2017 købte Rozès nogle af disse gamle portvine på en auktion over sjældne vine fra Casa do Douro – heriblandt en række Colheitas, som nu bliver frigivet og solgt til AMKA.
Denne portvin er produceret af traditionelle druer fra Dourodalen i Portugal – kun de bedste druer fra denne årgang er brugt, og 1950 var som følge af de helt perfekte vejrforhold et rigtig godt år med helt enestående kvalitet, som resulterede i harmoniske, fyldige og meget frugtige vine.
Vinen er fodtrådt i traditionelle granitlagars og har været lagret på egetræsfade i minimum 7 år.
Det er en elegant Colheita med flot gylden-brun farve, intens og velafbalanceret duft med noter af nødder, karamel og krydderier, utrolig koncentreret og fyldig frugtsmag med stor elegance og finesse samt en lang og behagelig eftersmag.
Denne elegante Colheita bør serveres afkølet og er særdeles velegnet som en ”efter-måltidet-drink” og til kraftige oste, chokolade og desserter, men den er også perfekt som hyggevin på de kolde og mørke efterårs- og vinterdage.
Den kan drikkes nu, eller den kan henlægges – den vil beholde nuværende smag og identitet mange år frem.
Flasket i 2017.