Kopke Colheita 1967 er mesterlig vin, der har alderens dybde og endeløse eftersmag, men også balance, friskhed og elegance – dette er ikke en ’mere-af-de-hele-vin’. Moscovadosukker, dybe nøddetoner og krydret træ spiller op til syltet citrusskal og den flygtige syre, der holder ca. 140 gram restsukker per liter i skak.
95 points Robert Parker’s Wine Advocate.
95 points Wine Anorak, Jamie Goode.
Tappet i 2017.