Vi har fornøjelsen af i samarbejde med Kim Kogemand at få besøg af en repræsentant fra portvinshuset Blackett. Ligeledes kommer den danske importør Niels Strøjer. De vil fortælle lidt om deres portvine og andre spændende historier.
Kom og smag nogle af Blackett's lækre portvine. Det er ligeledes muligt at få en snak med repræsentanten og Niels Strøjer, hvis der skulle være spørgsmål som trænger sig på.
Vi skal smage som følger:
LBV 2020
Vintage 2013
10 års White
Tawny Reserve
10 års Tawny
20 års Tawny
30 års Tawny
Ældre hemmelighed
Undervejs vil der blive serveret tapas buffet.
Arrangementet afholdes i Kim Kogemand's lokaler beliggende på Vestenbækvej 2, 4773 Stensved
Der går busser lige til døren. Der er ligeledes mulighed for overnatning på Motel Storstrøm som er nabo til Kim Kogemand.
Vi udsteder gerne gavekort til dette arrangement. Julegaven til dem der skal forkæles.